Åben kirke

Melby kirke er åben alle dage fra kl. 10.00 - 16.30. 

Der er derfor mulighed for at kigge indenfor i den smukke nyrestaurede kirke.

Søge andagt i et rum, der er helliget ved at blive brugt til de store højtidelige øjeblikke i menneskers liv. Et sted hvor troen på Gud forkyndes.

I våbenhuset er der en gæstebog, hvor der kan skrives en lille hilsen, en lille bøn - et digt eller hvad der nu er bedst for ens eget jeg.

.

Melby kirke

Både børn, unge og voksne mindes.

"Da blev kirken gammel, den der husker, hvad andre glemmer" skriver Martin A. Hansen i "Orm og tyr." Sådan er det også i Melby kirke. Når vi træder ind i våbenhuset, ser vi på væggen en stor gravsten. Den er slidt og har ligget i kirkegulvet over de samme to præsters grave, som også er mindet ved det epitafium, der er opsat i koret, hvor vi på maleriet ser både præsteenken, hendes to ægtemænd og deres tolv børn stående ved Jesu kors.

Det var dengang almindeligt, at en præsteenke fulgte med, som hustru til den nye præst, som efter forgængerens død blev ansat i det ledige præstekald.

Ved siden af epitafiet, ser vi en kisteplade af tin. Den har prydet låget på en kiste med en kun attenårig ung pige, som døde i Melby Præstgård 6.september 1773.

Over døren ud til våbenhuset, er der en marmorplade med navnene på de unge mænd, der faldt ved Dybbøl i 1864.

.

Kalkmalerierne

Reformationen i 1536 er måske årsagen til, at kalkmalerierne i Melby kirke ikke fortæller bibelhistorie, men næsten alene udgøres af ornamenter, ranker og blomster.

Malerierne er udført omkring 1540, antageligt af to forskellige malere. En ældre rutineret og mere konservativ maler, samt en yngre maler, med en noget stivere streg.

Sidsnævnte formodes at have udført malerierne i det tredje østligste fag. Her har man de fire evangelistsymboler: "Ørnen som symbol for evangelisten Johannes, Markusløven, Lukas-oksen og Matthæusenglen."

Helt nede i hjørnet af femte fag mod øst er der omkring et regnvandshul, malet en narremaske. Hvad gør narren i kirken?

Sandsynligvis sidder han der og minder os om den middelalderlige narremesse, hvor man een gang om året vendte alting på hovedet, også det helligste, som en slags mental sikkerhedsventil.

Malerierne var i flere århundreder overkalket på grund af smagsændring. I 1905 fjernede Nationalmuseet møjsommeligt de gamle kalklag. Til det arbejde blev der brugt adskillige kilo rugbrød opblødt i vand; et blødt, skånsomt og let syrligt "redskab", velegnet til opgaven. malerierne blev, som det var skik dengang malet op i de oprindelige farver.

Kalkmalerierne bliver i 2013-2014 hovedrenoveret, klik her.

.

Kirkeskibet

Oppe i loftet hænger kirkeskibet, den tremastede bark, "Marie", som er af nyere dato og har sin egen historie. Det er bygget af en af de første sommerhusbyggere i Liseleje, hvis datter i 1965 skænkede det til kirken, som et minde om sin far. Hun ofrede 1000 kr. på at få det restaureret.

.

Kirkebygningen

Af den ældste Melby kirke, ser man nu kun kampestenene fra den romanske kirkebygning, bygget for ca. 800 år siden. I de følgende århundreder er kirken bygget større.

Een gang mod øst med koret og sakristiet (sidste del af 1400 tallet) og tre gange mod vest, med tårnet og kirkeladen, som de seneste udvidelser (omkring 1500).

På nordsiden af kirken ser man en dør, som blev brugt som indgang for kvinderne, den er nu blevet muret til.

Det øverste af døråbningen ses for oven vest for en af søjlepillerne. Engang i 1300 tallet er den første udbygning mod vest blevet forsynet med tre hvælvinger.

Indtil 1740 stod døbefonten i tårnrummet. En dør mod syd førte ind til et dåbskapel, hvor orglet nu står.

.

Altertavlen

Altertavlen er vel den del af kirkerummets inventar, som stærkest tiltrækker sig opmærksomhed.

Maleriet af Chr. Em. Andersen (1842) forestiller den opstandne Kristus, sammen med de tre kvinder (Joh. 20,17).

Antependiet er tegnet af kunstneren Mogens Jørgensen og vævet af Margrethe Agger i forbindelse med en restaurering af kirken i 1968.

.

Døbefonten

Den romanske granitfont er det ældste inventar i kirken. Den blev i 1740 flyttet fra tårnrummet til sin nuværende plads. Den kan man roligt læne sig op ad. Den står godt fast, og det kan der godt lægges  en symbolsk betydning i.

I 1624 neddykkede man ikke mere dåbsbørnene helt, og der blev anskaffet et stort messingfad med det habsburgske våben og inskriptionen "Gott sei mit uns." Det mindre messingfad er fra 1664 og bruges i dag som dåbsfad.

.

Prædikestolen

Med reformationen og indførelsen af dansk som kirkesprog i 1536 fik prædikestolen en central placering i gudstjenesten. Den rigt udsmykkede prædikestol fra omkring 1600 er i renæssancestil og har blandt andre figurer de fire evangelister.

Den latinske indskrift i tekstbåndet er fra Lukas 11,28 og betyder oversat til dansk: Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det.

.

Krucifiks

Lige over for indgangen hænger et korbuekrucifiks, der blev flyttet fra sin oprindelige plads i koret i 1842. Det er fra omkring 1500 i sengotisk stil og forestiller en Kristusfigur, hvor der i særlig grad er lagt vægt på Jesu lidelse.

På korsarmene er evangelisternes navne. Bogstaverne over Jesus, INRI, er den tekst, som Pilatus satte op (Jesus Nazarenus Rex Judæorum) Jesus af Nazareth, jødernes konge.

.

Orgelet

Kirkens orgel er på 14 stemmer og bygget i 1979 af Orgelbyggeriet Gunnar Fabricius Husted  i Fredensborg.

.

Pengeblokken

Den ualmindelig solide blok er fra 1629, men bruges ikke mere til sit oprindelige formål.

.

Kirkeklokkerne

Kirken har 2 dejlige klokker.

Den ældste og mindste klokke er fra 1590 og støbt af Borchardt Quellichmeier med indskriften:"Verbum domini manet in æternum. Bordhardt Gelgether me fecit anno domini 1590" - Herrens ord bliver i evighed. Borchardt gjorde mig i Herrens år 1590.
Klokken er 732 mm i diameter og har slagtonen c2.

Den 2. klokke er støbt af I.C. og H.Gamst, Kjøbenhavn anno 1827. Det er den største af klokkerne og har en diameter på 1128 mm og har slagtonen e1

Den lille klokke kalder til gudstjeneste ved ringning ½ time før tjenetsen og 5 minutter før tjenesten tages den store klokke også i brug. Den store klokke benyttes også til de 3 gange 3 bedeslag ved gudstjenestens start. Når de to klokker med deres kønne klang, hver morgen og aften lyder, fylder det enhver, for hvem kirken betyder noget, med fryd.

Se optagelser fra kirken / kirkeklokkerne den 20. januar 2013
http://www.youtube.com/watch?v=jZfqdAq1r1Q

og fra den 5. maj 2013
http://www.youtube.com/watch?v=FV2vXUDCLyU 

 

Handicap venligere kirkesti og kirkeplads

Inden Menighedsrådsperioden blev afsluttet (november 2016) nåede kirke- kirkegårdsudvalget at få omlægningen af kirkepladsen foran kirken samt vejen derfra til kirkegården færdig.

Pladsen er synsmæssigt blevet lidt større og måske også lidt ”kedeligere” med hårdt stampet slotsgrus som belægning. Men der er ingen tvivl om at belægningen vil betyde at dårligt gående, kirkegængere med rollator og/eller kørestol nu meget nemmere kan komme til og fra kirken / kirkegården.

Også en ny belysning på kirkepladsen er blevet etableret så der fremover ikke vil være så mørkt, når man færdes ved kirken efter solnedgang.

Vi er rigtig glade over resultatet og så håber vi at det nye menighedsråd vil opsætte noget (f.eks. krukker) som gør at selve kirkepladsen bliver mere indbydende at færdes på.

 

Kirkegården

En stor del af kirkegården afspejler i sin opbygning med de afgrænsede gravsteder et mere bofast og stabilt landsbysamfund end nutidens.

I dag foretrækker mange at blive begravet eller bisat i den store plæne nord for kirken. Her er opsat en fælles gravsten med indskriptionen: Jesus siger:" Jeg er opstandelsen og livet, den som tror på mig, skal leve, om han end dør."

Og netop det triumferende budskab om Jesu sejr over døden, har Melby Kirke været den smukke ramme om igennem 800 år.

Læse mere om kirkegården, klik her.